Ting vi gjorde i julen

Uhm, hvor har ferien været god for os. Børnene har en uge endnu, mens farmand er startet i dag. Bedstemor og bedstefar er her frem til den 13/1, så de når at få drengenes fødselsdag den 12/1 med. Julepynten er her også endnu. Jeg har fået besked på, at den skal blive oppe til 6/1. Ikke mindst af børnene. August synes generelt, at vi har ALT for lidt julepynt i forhold til mængden i hans amerikanske venners hjem. Og Kim er begyndt at kigge efter genanvendelige (kunstige) granguirlander, så vi kan vikle hele trappen ind næste jul. Ja, ja, siger moren. Ja, ja.

Dagene efter juleaften har været det hele – dovne, aktive, turistprægede, hjemlige, festlige og afslappede:

Vi kørte en aften til Santa’s Wonderland og fik Texas-jul for alle pengene. Hayride og lysshow så imponerende, at vi helt måtte give efter og lade forbeholdene falde. De går all in her!

Vi spiste æbleskiver og drak glögg. På terrassen. I shorts og t-shirts. Ellen smed tøjet og gik i poolen undervejs. Bare fordi hun kunne.

Vi holdt julefrokost og spillede pakkespil, så taget var ved at lette. Kim tilberedte i den anledning det første fjerkræ på grillens rotisseri. Af gode grunde tog vi ingen efterbilleder, men kødet under skindet (kullet) smagte godt.

Vi tog en tur til Austin, Texas’ ’hovedstad’. Her så vi Capitol Hill, som næsten fuldstændig ligner det i Washington DC (som jeg stadig har til gode). Det var imponerende og ærefrygtindgydende. Ikke mindst de mange mindesmærker i parken udenfor. Folk her elsker deres stat, og staten elsker sit folk.

Dog så vi også dem, der måske føler sig knap så elskede. Hjemløse, tiggere, folk, der fulgte efter os og på snedig vis forsøgte at få penge ud af os. Det var ubehageligt i øjeblikket. Men gav også anledning til vigtige snakke med børnene om kontraster, skæbner, muligheder og mangel på samme.

I Austin spadserede vi også langs the mighty Colorado River og mærkede måske for første gang rigtigt størrelsen og kræfterne, der præger naturen i dette land. Og så fandt vi et yderst autentisk bbq-sted at spise vores aftensmad. Et forvokset blikskur opvarmet alene af to glohede brændeovne. Mama bag disken med sit ”What can I get you, honey?”. Lynhurtig og meget smagfuld mad serveret på paptallerkner. Og en kø, der rakte helt ud på gaden. Det var suverænt.

Vi tog i biografen og så Mary Poppins Returns, og turen i sig selv var nærmest magisk. Popcornposer så store som rundetårn. Og biografsæder, der føltes som at ligge på (lyse)røde skyer.

Vi gik, cyklede og løb mange, mange ture rundt om vores dejlige sø, i al slags vejr. 25 grader, 15 grader, høj sol, regnvejr. Dagen efter et ordenligt tordenskral, hvor vandet var gået over sine normale bredder og havde ændret området fuldstændig. Og dagen efter nytårsaften, hvor folk gik og ryddede resterne af fyrværkeri op, og fuglene var langt færre og langt mere stille end vanligt. Natur og fyrværkeri hører ikke sammen!

Vi inviterede vores naboer over til lidt nytårshapseri ved middagstid og serverede sild og karrysalat, frikadeller og rødkål, æbleflæsk, bedstemors kransekage og brunkager samt rigelige mængder snaps for dem. Det var en overvældende succes. Når man spiser og drikker her, så spiser og drikker man altså!

Vi fejrede det nye års komme udenfor i det milde vejr med folk fra Skotland, Venezuela, Japan, Mexico, Georgia, Indiana og mange andre steder. Børnene løb og legede, og de voksne sad i campingstole og skraldgrinede. Det var en skøn oplevelse.

Livet er godt. Min familie trives. Mor er glad. Tak for en dejlig højtid.

Bisou,

Sara <3