• Sara Hoejslet

Naturens dybe gaver



(Denne post er også postet i min facebookgruppe Clairvoyance, energiarbejde og terapi hos Sara Hoejslet - Spiritflowing)


Kæreste alle <3


Jeg er tilbage i Texas efter at have roadtrippet maks med familie og venner og oplevet et ubegribeligt smukt udsnit af USA’s storslåede natur. Bjergene, søerne, dyrelivet – det hele sidder stadig i mig som toner af noget meget rent, ægte og vigtigt.


Vi kørte igennem så meget uberørt land. Vandrede i bjergene. Badede i søerne. Fiskede. Sad om bålet. Sang og tog alting ind.


Vi sad med lukkede øjne og hørte en indianer spille på en Native American fluite, og jeg lod den perlende melodi fortrylle mig. Trylle mig på plads. Indianeren fortalte, at fløjten har spirituelle kræfter, og at den hjælper os hjem, i alignment.


Jeg føler, at hele turen gjorde netop dette for mig.


Jeg bliver gang på gang forundret over, hvor stor en ven og healer, naturen er. Hvilke fantastiske gaver, den har med, når først man virkelig giver sig hen til den med sin tid og sit nærvær.


Ikke bare venlig healing og gaver i det umiddelbare møde, i form af mætningen af alle sanser: udsigten, lydene, duftene… men også gaver, der er lidt langsommere om at lade sig pakke op, men til gengæld kildrer om muligt endnu mere indeni.


En af de store, kildrende gaver her er en stødt stigende kreativitet og skrivelyst. Jeg har siddet med min lille notesbog undervejs i autocamperen og skrevet og skrevet. Ord, sætninger og betragtninger, der føles som begyndelsen på et nyt favntag med et stort skriveprojekt.


Jeg har altid elsket at skrive. Altid haft nemt ved at komme i kontakt med ordene. Men det er ikke altid, at ilden ligefrem brænder indeni. Nogle gange er det bare gløder, og alt muligt andet tager min opmærksomhed.


Imidlertid tror jeg inderligt, at netop skrivningen er en virkelig central formidlingskanal for mig; at det ligefrem er meningen, at jeg skal benytte den, og forfine den, og fremvise den. Med andre ord føles det som om, at det at skrive er en vigtig del af mit livsformål. Fordi det netop er noget af det, der kan tænde den der ild indeni.


Så naturen bragte mig dybest set tilbage i en tættere kontakt med det formål, eller det kald. Fordi jeg gav den min tid og mit nærvær. Og fordi den spejlede mit indre tilbage i sine blanke spejlsøer og sneklædte tinder og pustede til mine gløder.


Afklædt computer, internetopkobling, kontorindretning og andre fremadrettede rammer blev jeg bragt til kernen af det næste store ryk fremad for mig.


Det er mere magisk end paradoksalt, at det er dér, visheden kan findes. I naturen, når jeg og vi flyder sammen med den.


Så derfor: Har du været der denne sommer? Har du virkelig været der, i naturen, med din tid og dit nærvær? Har du ladet alle sanser mætte og tilladt den at komme tættere på endnu? Har du fornemmet en kildren indeni? Har du sat ord på? Bare over for dig selv?


Svarene kommer altid indefra, hvor end vi gerne vil hente dem ude og hos andre. Men naturen besidder evnen til at vække dem og spejle dem tilbage til os, og det er en gribende smuk kendsgerning, som er landet lidt dybere i mig i løbet af vores tur.


Må også du lade dig favne af naturen selv og lade den kalde noget frem fra dit indre.


I taknemmelighed og kærlighed,

Sara <3



  • Black Facebook Icon
  • Black LinkedIn Icon