top of page
  • Writer's pictureSara Hoejslet

Når jeg springer ud

Updated: Jun 30, 2018


Når jeg springer ud

Og det gør jeg faktisk nu

Så er det med antenner

Følehorn

Sansninger

Som jeg må holde rene

For tolkninger

Fortolkninger af andres reaktioner

Jeg kan ikke mærke uden at tænke

Men jeg kan vælge

At holde et kærligt blik

På fortolkeren

I mig


Jeg fortolker gennem frygtens slør

Ser uskarpt

Drager forhastede konklusioner

Om andres konklusioner

Som jeg tror, jeg kender

Frygter at blive afvist

Udstødt

Slået ihjel

Symbolsk, but still

Jeg vil være god nok, god nok, god nok

Men det er gammelt

Og relativt universelt

Og jeg ved det


Så nu øver jeg mig i at blive gammel

Nok

Voksen

Nok

Til at springe ud

Trods frygten

Til at trodse frygten

Følge mit hjerte

Vise hvem jeg er

Hvad jeg tror på

Hvad jeg er her for

Hvor jeg er på vej hen

Og hvorfor


Ikke mindst hvorfor

For mit hvorfor er mit derfor

Mit hvorfor er mit maskefald

Mit hvorfor er min sjæls stemme

Mit hvorfor er genforeningen

Med mig selv, med mit livsformål

Med meningen med det hele

For mig

Mit hvorfor har 9 bogstaver

På et af mine sprog

K Æ R L I G H E D

Det er den, jeg finder og forkynder

I dette leap of faith


Det med småt:

Vær opmærksom på, at bivirkningerne af dette spring kan være flere:


  • Begyndende, hurtigt eskalerende sjælskontakt

  • Perioder med mærkbart flow

  • Generelt forøget livsdeltagelse

  • Kaskader af henrykt glæde


Endnu ikke registrerede bivirkninger bedes rapporteres til Sjælen ApS.


Bisou,

Sara

29 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page