• Sara Hoejslet

Mor med mere – min virkelige rolle V



Bemærk: Dette indlæg er det 5. og sidste i en serie. Læs introduktionen her.


Om at have noget på hjerte


Jeg har øvet mig længe. I at formidle, nå folk, flytte noget. Jeg har talt for store forsamlinger, undervist i proppede auditorier, skrevet vigtige tekster. Alt sammen inden for min gamle faglighed, engelskfaget, men ikke desto mindre. Og jeg mærker nu, hvordan disse færdigheder fletter sig sammen med mit nye, i virkeligheden endnu ældre, felt: det psykospirituelle, og lander mig lige her i en kreativ åbning. En åbning, hvor intet er tilfældigt, og hvor jeg har mange orkestrerede strenge at trække på, min urgamle og altid insisterende forfatterdrøm samt mit skriblende (expat)hjerte inklusive.


Jeg HAR noget på hjerte. Mere end nogensinde, efter jeg selv er kommet mere og mere i bevidst kontakt med mig og med det, der er større end mig. Jeg ønsker at røre folks hjerter og hjælpe dem til at åbne det op for kærligheden. Den helt store af slagsen. For derigennem at lære at finde og genfinde balancen i livets hvirvel.


Jeg ønsker at arbejde med at åbne mit eget hjerte mere og mere, at lære endnu tydeligere hvornår og hvorfor det lukker sig, samt hvordan jeg så løser min eneste opgave: at lukke det op igen. Hver gang.


For mig er det sådan her: hver enkelt af os er et menneske med en sjæl, og endnu mere er hver enkelt af os en sjæl, der midlertidigt udfolder sig på menneskeplan. Sjælen kommer med opgaver; livsformål; en kontrakt, der skal indfries; en livsoplevelse, der skal leves. Og mennesket har sin egen frie vilje – altid – til at gøre, hvad det vil.


Imidlertid er der forskel på at træffe ’frie valg’ fra et lukket hjerte, og på at træffe sit valg med bevidsthed og klarhed.


Jeg ved, at jeg er her for at løfte denne frie vilje op i bevidsthed. For mig selv og for andre. For meget tit lever vi sammentrukne liv, hvor de valg, vi træffer, træffes fra en snæver bevidsthed, fra et egoplan, der er ude af kontakt med sjælsenergien.


Når bevidstheden udvides og hjertet åbnes, sker der en indstrømning af sjælsenergi og kærlighedskraft, som kaster et fuldstændig nyt lys på det frie valg.


Det er denne proces, jeg kalder spiritflowing. En proces, hvorigennem sjælens samhørighed og medfølelse bliver større end egoets frygt, og vi bliver i stand til tydeligere at skelne mellem, hvad der er at handle i overensstemmelse med sjælens kald, og hvad der ikke er.


Jeg ser denne skelneevne ikke bare som nøglen til et glædesfyldt, meningsfyldt og berigende liv for den enkelte, men også som nøglen til at være til og handle for the greater good på alle planer.


Lige nu er mit online space og min blog min legeplads, hvor jeg øger bevidstheden om mine egne processer – og forhåbentlig producerer noget, som giver anledning til udvidelser ovre i dig, der læser med.


På så mange måder er vi mennesker vidt forskellige, men på andre planer er vi alle én, kapslet ud af den samme bevidsthed. Det er et spænd så ufatteligt stort og alligevel kun et perspektivskifte væk. Derfor tror jeg på, at vi i al vores forskellighed kan berige hinanden. Og jeg ved, at når jeg når ind til énheden, så ophører jeg for en stund med at være fysiske og mentale mig, Sara, men flyder bare ud i en energi af kærlighed, der rummer alt, elsker ubetinget, healer det der skal heales og bevæges så dybt, at intet føles mere ægte, mere virkeligt end det.


Den kærlighed strømmer gennem mig. Jeg er ved at lære den mere og mere at kende. Lære at tappe ind i den og bruge den. Lære at lære af den. Lære at sætte mig selv til side for den.


Jeg ved, at jeg skal arbejde med den kærlighedsenergi. Jeg er allerede begyndt i det små, fordi den når mig i skrivestunder, i terapisessioner, i meditationer og bringer mig ud og ind af dimensioner.


Jeg tror på, at jeg det næste stykke tid skal leve og være med den og opgradere på mange planer. Det er dét, både udstationering og clairvoyanceuddannelse skal hjælpe med. Så kommer der et tidspunkt, hvor der lander en art dobbelt arbejdstilladelse til mig – både fra USA og fra oven. Og der skal jeg mere decideret træde ’in service’. På de forskellige måder, det nu bliver rigtigt at gøre det.


Processen sker ikke af sig selv, men den sker heller ikke ved, at jeg skubber hårdt på den. Det handler om overgivelse, om tillid, om at lytte efter, skridt for skridt.


Lige nu er det de skridt, jeg har beskrevet i denne serie af indlæg, jeg skal gå. Det føles på samme tid fuldstændig trygt og utroligt spændende. Fordi jeg på den ene side har mig selv med i det, og fordi det på den anden side handler om langt mere end bare mig.


Dér bliver det meningsfuldt og stort i det lille hjerte, som er blevet mit at bære.


Det varmeste tak fordi du læser med.


Bisou,

Sara <3



  • Black Facebook Icon
  • Black LinkedIn Icon