Mor med mere – min virkelige rolle II

Bemærk: Dette indlæg er det 2. i en serie på 5. Læs introduktionen her.

Om at opgradere det at være er mig

Jeg vil fortsætte min personlige udvikling i USA. Jeg vil endnu mere i kontakt med mig, lande endnu mere i en dybere forståelse af det enkelte menneskes tur på denne klode.

Jo mere jeg aligner mig med mig selv, med min sjæl, jo mere og jo bedre kan jeg være i dette liv. Dette er for mig forudsætningen for at kunne opgradere på nogle af de øvrige forhold. Og det er også det direkte modsatte af at være på stand by.

Jeg har en oplevelse af, at mange faktisk lever et helt liv på stand by, defineret af især arbejde og hektiske forsøg på at skabe sammenhæng med familielivet. Uden at de nogensinde bliver rigtigt tændt. Jeg kan og vil ikke tro, at det er dét, der er meningen. Så den tilstand har jeg fjernet mig mere og mere fra over en årrække. Jeg er kommet mere og mere ind i en forståelse af, hvordan jeg skaber et på samme tid dybt og højtrækkende flow i mit liv – det jeg kalder spiritflowing – og jeg bliver stadig bedre og bedre til at efterleve det.

Jeg ved, at ingen af kommentarerne fra mine omgivelser (læs her) har haft til hensigt at såre mig. Nogle synes måske bare, at det er spild af min fine uddannelse, af mine muligheder, af mit potentiale. Måske synes de, at det er fjernt fra det, de selv ville vælge. Eller måske forstår de bare ikke den retning, jeg bevæger mig i. Og det er ikke underligt, slet ikke. For det er faktisk først nu, jeg er begyndt at være helt åben omkring den. Selv over for min mand. Nok fordi det først er nu, at jeg er klar, bevidst nok, modig nok, vedholdende nok til at stå der, også i energetisk stormvejr. Eller krydsild. Eller tryktest.

Jeg tager min nylige åbenhed som et udtryk for, at jeg netop rykker mig, at jeg er på vej. Også selv om mit lille ego blæser sig op og ihærdigt prøver at sætte alle sine mølædte frygtsejl til for at vende skuden og bringe mig tilbage i gammel, velkendt havn.

Not this time!

Så hvordan har jeg tænkt mig at rykke på den her?

For det første ved at prioritere noget tid til mig. Dagligt. Jeg er ikke den bedste version af mig, hvis jeg ikke forbinder mig med mig, aligner, mærker den jeg dybest set er.

I det liv, jeg lever nu, er der oftest tid til dette. Nogle gange er der ikke. Eller rettere, jeg føler ikke altid, at jeg kan tillade mig at tage mig tiden til det (frygtsejl igen). Og resultatet kan lynhurtigt aflæses i de ydre omstændigheder, der bliver mere bøvlede. Fordi energiarbejdet er røget sig en tur og med det også de høje frekvenser, hvorfra alt godt kommer.

Men hvis jeg ikke efterlever det, jeg har forstået på et dybt, dybt plan, hvem er jeg så til at skabe et autentisk, frit og glædesfyldt liv? There is no other way, and I don’t want there to be any. Så det at foretage denne prioritering no matter what skal prioriteres!

Denne mig-tid tænker jeg så fortsat at fylde op med alt det, der er energiarbejde for mig: skrivning (bl.a. disse blogposter, men også arbejde på mine bogidéer mm.), natur, meditation, fysisk bevægelse, og ikke mindst dette, der lige for nyligt er blevet en mulighed for mig: en clairvoyanceuddannelse hos dygtige, direkte, dejlige, danske Camilla Nymand.

Men hvorfor en clairvoyanceuddannelse? Hvorfor endnu en uddannelse? Er det ikke nok med Cand.Mag, Ph.d., Coach & Terapeut?

He he, selv om du var blevet en virkelig, virkelig god svømmer, ville du så svømme i et hav uden vand i? Kunne du? Hvad ville formålet være?

Sådan har jeg det med det spirituelle. Det er mit hav, min ven, mit egentlige hjem, og mine svømmetag i dette liv giver ikke mening for mig uden netop at lade mig omgive at dette hav. Det er lige der, hvor mine og andres menneskelige manøvrer mødes med strømme af sjælsenergi, højere formål, udviklingsrejse, universel visdom og uendelige mængder af lys og kærlighed.

Jeg har altid haft dette hav omkring mig. Jeg har altid mærket og fornemmet og søgt. Jeg har fået beskeder ned fra jeg var barn. Skrevet mig ind i kreative flow-tilstande. Mærket energier meget tydeligt. Søgt mod harmoni og balance. Jeg har bare ikke været så bevidst om det (og har derfor også ofte gjort mig selv forkert i det).

Men strømmene i dette hav er blevet stærkere og stærkere, i takt med at min bevidsthed har udvidet sig mere og mere, og nu er jeg der, hvor jeg bare ønsker at dykke i det, boltre mig i det, lære dets bølger, dets ebbe og flod at kende ud og ind. Immersion, på engelsk. Det er tid nu. Til yderligere opgradering. Eller udpakning. Og derfor er det selvfølgelig blevet muligt for mig at følge uddannelsen online. Jeg kunne ikke være mere taknemmelig.

Så Houston is going to take me even further.

Fordi det er sådan, jeg har sat min intention. Og fordi jeg ved, at det er i de her niveauer, jeg skal arbejde og give noget videre.

Jeg har overgivet mig fuldt og helt og svømmer nu i tillid. På den måde er jeg allermest mig.

Og lige præcis der kan jeg være allermest for andre, især for mine børn, som mit næste indlæg handler om.

Bisou,

Sara <3