• Sara Hoejslet

Juletanker



(Denne post er også postet i min facebookgruppe Clairvoyance, energiarbejde og terapi hos Sara Hoejslet - Spiritflowing)


Kæreste alle <3


2019 går på hæld, jeg har afholdt årets sidste sessioner, og julen har meldt sin funklende ankomst her hos os i Houston.


Jeg vil gerne sige jer alle inderligt tak for samarbejdet i 2019. Det blev for mig året, hvor jeg for alvor kastede mig ud i at koble clairvoyance og energiarbejde oven på de terapeutiske teknikker, og jeg kunne ikke have gjort det uden alle jer, der har haft lyst til at være med i seancerne. Hver eneste af dem har skubbet mig mere ind i feltet, og jeg dybt taknemmelig for jeres tid og jeres åbenhed.


Jeg er nu i gang med overbygningen i højere clairvoyance og energiarbejde, og det betyder, at jeg fortsætter arbejdet i gruppen her videre ind i 2020. Jeg vil først i det nye år udbyde nye tider, og så føles det til, at 2020 også vil skubbe mig blidt til at begynde at arbejde på anden vis i gruppen her. Det kommer der mere om i det nye år, og jeg glæder mig til det.


En af de fine og forunderlige ting ved at træde mere og mere ind i feltet her og åbne mere og mere op, er at ens eget system også bliver mere og mere sensitivt, i takt med at det bliver mere og mere fintfølende. Det er ligesom to sider af samme sag. Så 2019 har også for mig været et år, hvor jeg har skullet se og lære denne sensitivitet i mig selv at kende. Lære at være med den, ikke løbe fra den, ære den og bruge den. Det arbejde kalder på dyb ærlighed og ydmyghed. Og der er altid mere. Flere spænd, vi må opdage, at vi ligger i. Mere frygt, der forklæder sig så finurligt. Mere tillid, der kan hentes ind.


Tiden lige nu er så intens en katalysator for dette indre arbejde, og der tales fra mange sider om, at vi får et massivt energetisk skub for at kunne træde ind i den nye fase, der starter i 2020. Et sådant skub har ikke altid kun høje frekvenser med sig. Nogle gange skal det, vi slynges ind i, gøre ondt, der skal blive tomt indeni, stilheden skal runge. Og så kan noget andet begynde at røre på sig og løfte. Det er i tabet af os selv, at vi kan begynde at finde os selv igen. Som af afklæde sig en gammel frakke, langsomt langsomt. For så at begynde at opdage, hvordan hjertet egentlig slår derinde bagved. Og hvordan det bærer sjælens toner i sit slag.


Juletiden lige nu og dens inderlighed og forøgede adgang til det himmelske kalder os langt ind i os selv, langt ind i denne proces. Jeg har huset fuld af julegæster, og alligevel mærker jeg kaldet flere gange om dagen. Jeg har opdaget, at når jeg lytter og tør komme helt ind og møde tomheden og stilheden, så er det ikke ubehageligt, det er smukt. Et lille stykke af evigheden, lige der uden retning, mål og med. Det hverken fylder eller dræner, det er bare. Og det giver mig og dig lov til også bare at være, uden frakken og med bankende hjerte.


Jeg håber, at du lytter efter kaldet i din juletid. Jeg håber, at du finder små, fine stunder at følge det. Jeg håber, at du lader tonerne nå dig. For lige der kobler du dig på de energier, som altid står til rådighed for dig, men som behøver dit nærvær for ægte at nå dig.


Rigtig glædelig jul til jer hver og en.


Kærligst Sara <3

  • Black Facebook Icon
  • Black LinkedIn Icon