• Sara Hoejslet

Julens magi



Det er 1. juledag her i Katy. Børnene leger med deres nye ting. Kim hænger patio lights up på terrassen. Bedstefar tager en lur på sofaen. Og bedstemor læser i sin nye bog. Ergo er der tid til en rolig stund på mit nyindrettede kontor, hvor jeg virkelig nyder at sidde og lade tankerne lande og ordene flyde.


Julefreden sænkede sig i går aftes, hvor vi havde en vidunderlig juleaften. Helt klassisk dansk; rigelige mængder af mad og sange rundt om træet og gaver; røde kinder og dybe, glade åndedrag. Lige midt i alt det udøvede julen sin magi og bragte os alle ind i det åbne hjertes nærvær. Det blev rigtig jul.


December har været en særlig tid her. Vi har haft vores første besøg fra Danmark. Vi har fået alle vores ting og har indrettet huset så fint. Vi har pyntet til jul og set julekalender. Vi har glædet os over, at nissen er flyttet med hjemmefra. Vi har oplevet amerikanernes juleindlevelse. Vi har været til korkoncert på skolen. Vi har været i Houston centrum og se de smukkeste julelys. Og hænge juleønsker op på de fineste ønsketræer. Børnene har holdt sidste skoledag inden ferien i pyjamas. Vi har købt julegaver og været på jagt efter ænder, rødkål og kirsebærsauce (det sidste var godt nok ikke i nærheden af hverken at ligne eller smage som dansk kirsebærsauce; det må julegæsterne næste år godt lige skrive sig bag øret!)





Samtidig har vi alle været lidt spændt ud og splittet indeni. Hver især med egne ting, der har fyldt indeni. Små kriser over savn af vennerne hjemme, lektier og meget andet har skullet løses på daglig basis, og energien har været noget omskiftelig. Vi voksne har skullet sætte os ned og bestemme os for en ny struktur i dagligdagen, så tingene bliver mindre flydende. Og vi har skullet kunne stå i den lidt mærkelige situation, der opstår, når alle higer efter hinandens energi for selv at kunne føle sig oprejst og okay. Det er på samme tid uholdbart, tærende og svært at bryde.


Så I år er jeg mere end nogensinde taknemmelig for julens magi. For det, den formår at rejse inden i os alle. For den måde den fører os sammen i niveauer af kærlighed, der ligger langt dybere end det overfladiske bøvl.


Jeg er taknemmelig over, hvordan julen – og DRs julekalender – bringer også dem, vi ikke har her hos os længere, tæt på i både tanke og tale.


Jeg er taknemmelig over, at vores nye hjem viste sig at kunne levere en skøn ramme om vores juleaften, så intet føltes forkert. Lige pludselig var vi alle lige, hvor vi skulle være.


Jeg er taknemmelig over, at to par naboer inviterede os over til juledrinks ved middagstid i går og i den grad fik budt os velkommen. Mængden af julepynt (jeg nåede at tælle hele 9 juletræer) var overdådig, og det samme var udbuddet af små juleretter og knap så små drinks. Vi holdt lidt igen på det fysiske indtag (vi havde jo ænder i vente), men slugte til gengæld varmen, stemningen, julekrammene og de mange grin i fulde drag.


Jeg er taknemmelig over vores familie og venner, som både her og i Danmark bidrog til at øge vores julestemning med billeder, hilsner og opkald.


Jeg er taknemmelig over, at vores liv har tilrettelagt sig sådan her. At vi er her. At vi vil det. At vi klarer det. Også i modstand, som min kære mand skrev i sit smukke, rørende julekort til mig.


Jeg er taknemmelig over de varme knus fra små og lidt større arme. Over at kunne sidde netop her og skrive netop disse ord og bare mærke, at det er, som det skal være.


Jeg tænker meget over lyset og mørket i denne tid. Over hvordan det ene netop er i kraft af det andet. Over hvordan de skubber og forskyder sig i forhold til hinanden i en universel bevægelse. Over at begge nødvendigvis må indgå i det levede liv. Og over at det netop er derigennem, at livet bliver ægte levende. Udvidende. Stort. Også det er jeg meget taknemmelig over at mærke som en dyb sandhed indeni.


Rigtig glædelig jul.


Bisou,

Sara <3



  • Black Facebook Icon
  • Black LinkedIn Icon