• Sara Hoejslet

Energiarbejdets egentlige hensigt




(Denne post er også postet i min facebookgruppe Clairvoyance, energiarbejde og terapi hos Sara Hoejslet - Spiritflowing)


Kæreste alle


Håber i nyder sommeren i Danmark, selv om ferietiden måske er ved at være slut. Nu er solen der, og den er en energikilde, også for alle os, der ikke har decideret fysiske rødder ned i mulden. Personligt stornyder jeg mine lange morgengåture, mens solen er blid, men gavmild. Vi har brug for lyset.


Min familie og jeg har været på en skøn autocampertur og har tilbragt det meste af 18 dage i ren, vidunderlig og meget varieret sydstatsnatur. Solen, lyset og dets skiften har alle steder været med til at smelte os, sænke farten, drysse med tiden, trække vejret. Det har gjort godt.


Jeg har erkendt noget vigtigt om energiarbejde: Der er noget, der er mit, min opgave, op til mig. Og så er der noget, som jeg ikke har den mindste indflydelse på, som ikke tilkommer mig, og som jeg ikke kan regne ud, uanset hvor meget jeg prøver.


Og det er lige, som det skal være. Vi er ikke solen selv, men vi kan vende os mod lyset, åbne os, og så kan kilden nå os.


Jeg er gået ind i sommeren med nogle ret store hvad’er og hvorfor’er og hvordan’er. Bevidst om at min hjerne alene ikke kunne eller skulle finde svar. Om at jeg måtte gøre det til langt mere end hovedets strækøvelser og aktivere krop, hjerte og sjæl. Hele feltet.


Så den leg legede jeg. Syntes jeg selv. Og så mærkede jeg både frustration og utålmodighed, hvilket i sig selv er tydelige tegn på, at legen ikke var optimal.


For jeg ville have svar. Tydelighed. Klarhed. Hvis der kom lidt på hvad og hvorfor, så måtte det gerne følges op af hvordan. Nu.


Og sådan leger universet ikke.


For der har jeg ikke overgivet mig helt. Legen har for udspekuleret et formål: at levere svar.


Og den del, den er ikke min.


Min opgave er alene at åbne mig. At holde mig åben. At åbne igen, når jeg klapper sammen. Det er, har jeg nu erfaret, energiarbejdets helt centrale hensigt. At stille mig et sted, hvor solens stråler kan nå mig.


Energiarbejdet - om det så er via ophold i naturen, meditation, skrivning, læsning, yoga, musik, sansende spisning, dybdegående forløsningsarbejde, healing eller hvad nu - handler meget lidt om at finde entydighed og svar og rigtig meget om at åbne op, lette frekvensen, rense feltet, klargøre.


For i alt det, når hensigten er åbningen i sig selv, ligger der en overgivelse. En tillidserklæring. En erkendelse af, at når jeg møder op, oprigtigt og med et rent hjerte, og gør min del, så leveres der - på et tidspunkt og på en måde, som er ude af mine hænder - noget, som nok var ret så meget det, jeg havde brug for, men som mine strækøvelser i eget felt aldrig i sig selv havde kunnet fremmane.


Det er egentlig befriende. Enkelt. Jeg gør mit, og mere skal jeg ikke gøre. Resten er ikke mit ansvar.

Jeg tror på, at det gælder, hvad end det er, vi søger et mere holistisk, spirituelt svar på:


Hvordan og hvornår finder jeg manden/kvinden i mit liv? Hvordan smider jeg de 10 kilo og holder vægten? Skal jeg skifte job? Hvad er mit livsformål? Hvorfor føler jeg mig svigtet? Er jeg overhovedet kreativ? Hvordan træffer jeg en svær beslutning, som har konsekvenser for andre end mig selv? Hvordan får jeg mere tid i mit liv? Bor jeg det rigtige sted? Er det sikkert at fortælle min omverden om min spiritualitet? Hvordan finder jeg mere frihed? Skal jeg skrive den bog, eller skal jeg erkende, at jeg holder en drøm fanget, som jeg må slippe? Hvordan skal jeg give mere, bidrage med mere? Hvad er de næste skridt i mit psykospirituelle arbejde? Osv. osv. osv. osv. osv. osv. osv. osv.


De tre sidste er mine.


Energiarbejdet har til formål at udvide bevidstheden (som meget ofte er sammentrukket i udgangspunktet). Når bevidstheden udvides, stiger vores frekvens. Når vores frekvens stiger, åbner vi os indefra. Når vi står mere åbne, modtager vi tydeligere, hvad der sendes i de frekvenser.


Det er som at starte en sneboldseffekt, bare med solstråler.


Der er noget om det, når nogle siger, at det kommer til dig, når du vil det nok til at slippe det helt. Eller i hvert fald slipper jagten på at finde vejen dertil.


Skiftet i frekvens, vores modtagelse af andre signaler, ændrer vores oplevelse af verden.


Til det langt bedre, sjovere, dybere, finere.


Så sent som i morges lå en lillebitte hvid og blød fjer og flød rundt i poolen, da jeg sænkede min solvarme (og stærkt svedige) krop deri. Jeg fiskede den blidt op, sagde et stille tak og smilede lidt. For den fjer behøver ikke komme fra en fugl, der sikkert også overskider både fliser og vinduer (sammentrukkethed). Den kunne lige så godt komme fra den lille engel, som vist har hjulpet mig i de seneste dage til at fange al den synkronicitet og guidning, der ligger i åbenhedens frekvenser (udvidet bevidsthed).


Og lige der var jeg faktisk ligeglad med, om der egentlig findes engle eller ej. For historien i sig selv og reaktionen i min krop bidrog blot til yderligere åbenhed. Og det er præcis mit arbejde.


Jeg er gået fra seriøst at overveje at få mig et ‘rigtigt job’ til at sidde kl. 4 forleden morgen (vækket af en mavepine, men holdt vågen af en spændt sitren indeni) og på finurlig og florlet vis finde vej online til lige præcis det magiske, lille skriveværksted, som nu skal være min hjælp og støtte i mit arbejde med at skrive den bog. Inspireret handling.


For jeg holder ikke nogen drøm fanget. Sådan ser det kun ud, når jeg kigger ud af sammentrukkethedens overskidte vindue.


Jeg er gået fra lidt spredt fægtning og tøjlede tanker om forløb i mit psykospirituelle arbejde i gruppen her, til at overgive mig så meget, at den første dejlige prøveklient til forløb bankede på helt af sig selv. Og vi former vejen, som vi går den. I forbundethed.


Jeg er gået fra meget træt og lidt fortvivlet til langt mere frisk og - åben. Det er ikke sikkerhed, vished, planer for de næste 10 år, der har indfundet sig. Det er blot - åbenheden. Og den er alt, jeg behøver at finde. Og genfinde.


Jeg håber, at ordene her må være en lille fjer hos dig. Eller en klat på ruden. Lige meget, hvis bare de pirrer lidt ved din åbenhed.


Jeg vender snart tilbage med mere om forløb. Det glæder jeg mig til.


Og indtil da: må du komme ud, hvor solen kan nå dig☀️


Det varmeste sommerkram fra

Sara

  • Black Facebook Icon
  • Black LinkedIn Icon